| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) foregange | (ic) foregēng, foregīeng |
| 2nd person | (þū) foregengst | (þū) foregēnge, foregīenge |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) foregengþ | (hē/hēo/hit) foregēng, foregīeng |
| Plural | (wē/gē/hīe) foregangaþ | (wē/gē/hīe) foregēngon, foregīengon |
| Subjunctive | ||
| Singular | foregange | foregēnge, foregīenge |
| Plural | foregangen | foregēngen, foregīengen |
| Participles | ||
| Plural | foregangende | foregangen |
| Imperative | ||
| Singular | foregang | - |
| Plural | foregangaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| foregangenne | ||