| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) forlǣte | (ic) forlēt, forleort |
| 2nd person | (þū) forlǣtst | (þū) forlēte, forleorte |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) forlǣtt, forlǣt | (hē/hēo/hit) forlēt, forleort |
| Plural | (wē/gē/hīe) forlǣtaþ | (wē/gē/hīe) forlēton, forleorton |
| Subjunctive | ||
| Singular | forlǣte | forlēte, forleorte |
| Plural | forlǣten | forlēten, forleorten |
| Participles | ||
| Plural | forlǣtende | forlǣten |
| Imperative | ||
| Singular | forlǣt | - |
| Plural | forlǣtaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| forlǣtenne | ||
| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) gewīte | (ic) gewāt |
| 2nd person | (þū) gewītst | (þū) gewite |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) gewītt, gewīt | (hē/hēo/hit) gewāt |
| Plural | (wē/gē/hīe) gewītaþ | (wē/gē/hīe) gewiton |
| Subjunctive | ||
| Singular | gewīte | gewite |
| Plural | gewīten | gewiten |
| Participles | ||
| Plural | gewītende | gewiten |
| Imperative | ||
| Singular | gewīt | - |
| Plural | gewītaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| gewītenne | ||
| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) lǣfe | (ic) lǣfde |
| 2nd person | (þū) lǣfest, lǣfst | (þū) lǣfdest |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) lǣfeþ, lǣfþ | (hē/hēo/hit) lǣfde |
| Plural | (wē/gē/hīe) lǣfaþ | (wē/gē/hīe) lǣfdon |
| Subjunctive | ||
| Singular | lǣfe | lǣfde |
| Plural | lǣfen | lǣfden |
| Participles | ||
| Plural | lǣfende | lǣfed |
| Imperative | ||
| Singular | lǣf | - |
| Plural | lǣfaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| lǣfenne | ||