| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) earge | (ic) eargede |
| 2nd person | (þū) eargest | (þū) eargedest |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) eargaþ | (hē/hēo/hit) eargede |
| Plural | (wē/gē/hīe) eargaþ | (wē/gē/hīe) eargedon |
| Subjunctive | ||
| Singular | earge | eargede |
| Plural | eargen | eargeden |
| Participles | ||
| Plural | eargende | geearged |
| Imperative | ||
| Singular | earge | - |
| Plural | eargaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| eargan | ||
| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) forbūge | (ic) forbēag, forbēah |
| 2nd person | (þū) forbȳgst | (þū) forbuge |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) forbȳgþ | (hē/hēo/hit) forbēag, forbēah |
| Plural | (wē/gē/hīe) forbūgaþ | (wē/gē/hīe) forbugon |
| Subjunctive | ||
| Singular | forbūge | forbuge |
| Plural | forbūgen | forbugen |
| Participles | ||
| Plural | forbūgende | forbogen |
| Imperative | ||
| Singular | forbūg, forbūh | - |
| Plural | forbūgaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| forbūgenne | ||