Present | Preterite | |
---|---|---|
Indicative | ||
1st person | (ic) forbēode | (ic) forbēad |
2nd person | (þū) forbīetst | (þū) forbude |
3rd person | (hē/hēo/hit) forbīett, forbīet | (hē/hēo/hit) forbēad |
Plural | (wē/gē/hīe) forbēodaþ | (wē/gē/hīe) forbudon |
Subjunctive | ||
Singular | forbēode | forbude |
Plural | forbēoden | forbuden |
Participles | ||
Plural | forbēodende | forboden |
Imperative | ||
Singular | forbēod | - |
Plural | forbēodaþ | - |
Inflected Infinitive | ||
forbēodenne |
Present | Preterite | |
---|---|---|
Indicative | ||
1st person | (ic) forbēode | (ic) forbēad |
2nd person | (þū) forbīetst | (þū) forbude |
3rd person | (hē/hēo/hit) forbīett, forbīet | (hē/hēo/hit) forbēad |
Plural | (wē/gē/hīe) forbēodaþ | (wē/gē/hīe) forbudon |
Subjunctive | ||
Singular | forbēode | forbude |
Plural | forbēoden | forbuden |
Participles | ||
Plural | forbēodende | forboden |
Imperative | ||
Singular | forbēod | - |
Plural | forbēodaþ | - |
Inflected Infinitive | ||
forbēodenne |
Present | Preterite | |
---|---|---|
Indicative | ||
1st person | (ic) forbere | (ic) forbær |
2nd person | (þū) forbirest, forbirst | (þū) forbǣre |
3rd person | (hē/hēo/hit) forbireþ, forbirþ | (hē/hēo/hit) forbær |
Plural | (wē/gē/hīe) forberaþ | (wē/gē/hīe) forbǣron |
Subjunctive | ||
Singular | forbere | forbǣre |
Plural | forberen | forbǣren |
Participles | ||
Plural | forberende | forboren |
Imperative | ||
Singular | forber | - |
Plural | forberaþ | - |
Inflected Infinitive | ||
forberenne |