| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) forbēode | (ic) forbēad |
| 2nd person | (þū) forbīetst | (þū) forbude |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) forbīett, forbīet | (hē/hēo/hit) forbēad |
| Plural | (wē/gē/hīe) forbēodaþ | (wē/gē/hīe) forbudon |
| Subjunctive | ||
| Singular | forbēode | forbude |
| Plural | forbēoden | forbuden |
| Participles | ||
| Plural | forbēodende | forboden |
| Imperative | ||
| Singular | forbēod | - |
| Plural | forbēodaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| forbēodenne | ||
| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) forbēode | (ic) forbēad |
| 2nd person | (þū) forbīetst | (þū) forbude |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) forbīett, forbīet | (hē/hēo/hit) forbēad |
| Plural | (wē/gē/hīe) forbēodaþ | (wē/gē/hīe) forbudon |
| Subjunctive | ||
| Singular | forbēode | forbude |
| Plural | forbēoden | forbuden |
| Participles | ||
| Plural | forbēodende | forboden |
| Imperative | ||
| Singular | forbēod | - |
| Plural | forbēodaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| forbēodenne | ||
| Present | Preterite | |
|---|---|---|
| Indicative | ||
| 1st person | (ic) forbere | (ic) forbær |
| 2nd person | (þū) forbirest, forbirst | (þū) forbǣre |
| 3rd person | (hē/hēo/hit) forbireþ, forbirþ | (hē/hēo/hit) forbær |
| Plural | (wē/gē/hīe) forberaþ | (wē/gē/hīe) forbǣron |
| Subjunctive | ||
| Singular | forbere | forbǣre |
| Plural | forberen | forbǣren |
| Participles | ||
| Plural | forberende | forboren |
| Imperative | ||
| Singular | forber | - |
| Plural | forberaþ | - |
| Inflected Infinitive | ||
| forberenne | ||