Present | Preterite | |
---|---|---|
Indicative | ||
1st person | (ic) forhoge | (ic) forhogede |
2nd person | (þū) forhogest | (þū) forhogedest |
3rd person | (hē/hēo/hit) forhogaþ | (hē/hēo/hit) forhogede |
Plural | (wē/gē/hīe) forhogaþ | (wē/gē/hīe) forhogedon |
Subjunctive | ||
Singular | forhoge | forhogede |
Plural | forhogen | forhogeden |
Participles | ||
Plural | forhogende | geforhoged |
Imperative | ||
Singular | forhoge | - |
Plural | forhogaþ | - |
Inflected Infinitive | ||
forhogan |
Present | Preterite | |
---|---|---|
Indicative | ||
1st person | (ic) forgīeme | (ic) forgīemde |
2nd person | (þū) forgīemest, forgīemst | (þū) forgīemdest |
3rd person | (hē/hēo/hit) forgīemeþ, forgīemþ | (hē/hēo/hit) forgīemde |
Plural | (wē/gē/hīe) forgīemaþ | (wē/gē/hīe) forgīemdon |
Subjunctive | ||
Singular | forgīeme | forgīemde |
Plural | forgīemen | forgīemden |
Participles | ||
Plural | forgīemende | forgīemed |
Imperative | ||
Singular | forgīem | - |
Plural | forgīemaþ | - |
Inflected Infinitive | ||
forgīemenne |